Om TineB

klinik

TineB lukker den 25/7 2016

En svær, men nødvendig beslutning er truffet. TineB massage og zoneterapi lukker permanent den 25/7 2016. Jeg må erkende at min livsretning må ændres og jeg ikke bliver fuldtidsbehandler igen, selvom jeg elsker mit fag og nyder at arbejde med mine rare klienter.

Begyndende gigt i fingrene og tiltagende føleforstyrrelser i arme og hænder gør det klart at jeg ikke vil kunne behandle optimalt på fuld tid og give mine klienter den allerbedste behandling på lang sigt.
Et par hårde år med sygdom, skilsmisse og stress har også sat sine spor og jeg føler at jeg nu trænger til mere stabilitet og faste arbejdstider. Så fremover vil jeg mest beskæftige mig med behandling på hobbyplan.

De næste 2 mdr vil jeg stadig behandle i klinikken efter aftale og man kan sagtens nå at få brugt sine gavekort og få sagt pænt farvel.

Jeg siger tusind tak til alle mine rare klienter der er kommet og fået behandling i de sidste 7 år. Og stort tak til min udlejer Mellanie i Bailine og Beautyangel klinikken for et supergodt samarbejde i hyggelige omgivelser de sidste 3 år.